"Mennesket både er kroppen og har kroppen. Man er kroppen i oplevelse og handling, når man mærker sig selv, og når man udtrykker sig. Man har en krop i tanken og i sproget - når man ser på sig selv udefra, som i et spejl, og når man vurderer sig selv i tanke og ord. Det man ser udefra, skal helst være identisk med det, man mærker."(bagsiden)
Det er ikke ligegyldigt hvordan man bevæger sig. Den måde man gør med kroppen, bliver til vores kropsopfattelse og derved vores selvopfattelse. Den holdning vi har til vores krop og bevægelse, bevidst eller ubevidst får konsekvenser for vores handlinger, også når vi modtager eller giver tilbud om en aktivitet.
Vi har planlagt et forløb med pædagogiske massage og musisk sansestimulering, af voksne med funktionsnedsættelse. Vi vil besøge borgerne på deres bosted, hvor vi vil video dokumentere pædagogens kroplighed, i samspil med borgeren. Vi vil undersøge om vi kan forstå den enkeltes borge, og om vi er lydhøre over for signaler som denne måtte sende. Er vi nærværende, lydhør og til stede i situationen.
Kroppen har en tavs viden, som er opstået gennem tidligere erfaringer og læring og den styre den største del af vores almindelige bevægelser. Da man ikke kan være bevidst om sine handlinger hele tiden, må de sidde på rygmarven ( 157 ). Man skal være bevidst om at kroppen er et kommunikationsredskab. 7 % af kommunikationen kommer fra ord - 38% fra stemmenføring og 55% fra kropssprog.
Det er vigtig for pædagogens kropssprog at vise rummelighed, lydhørhed og møde den enkelte hvor denne er. Vi skal gennem vores kropssprog og stemningen, vise entusiasme for samspillet, så vil det smitte af på borgeren og gøre dem nysgerrig og muligvis få dem til at deltage i aktiviteten. Kroppen husker både gode og dårlige oplevelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar