Mennesket i bevægelse

Mennesket i bevægelse, af Anne-Merete Kissow og Hanne Pallesen
Personlige og sociale kompetencer s.66
Det er ikke ligegyldigt, hvordan man bevæger sig. Den måde man gør med kroppen, bliver til vores kropsopfattelse og derved også vores selvopfattelse.
Den holdning vi har til vores krop og bevægelse, bevist eller ubevist får konsekvenser for vores handlinger, også når vi modtager eller giver undervisning eller behandling(terapeut).
Bevægelse aktiviteter kan der igennem danne ramme om udviklingen af personlige og socialekompetence.
Følelser og tanker er knyttet til den personlige kompetencer og er rettet mod selvforståelse og identitetsdannelse. ( Stelter 1995) og peger på gode kropslige oplevelser, så man føler at man er noget og oplever at man kan noget.
Bevægelse er en måde at være i dialog med andre mennesker på. Der er mulighed for at udvikle sociale kompetencer, som empati, indføling og solidaritet.
Kropsbevidsthed og sundhed s. 162
Kropsbevidsthed er at lægge mærke til hvordan andre mennesker har det og mærke hvordan man selv har det. Ofte mærker man først kroppen når den har problemer og smerter, vi er mindre gode til at mærke nydelsen, og behaget i kroppen.

Pædagoguddannelsen på tværs
7% kommer fra ord
38% fra stemmen
55% fra kropsprog.
Derfor kan der være nemt være tvivl om det sagte også er det man giver udtryk for, da de ikke altid stemmer overens. S322
Når man taler med et andet menneske
• Hvordan reagerer modtageren?
• Registrerer og perciperer (At bearbejde den egentlige sansning på baggrund af en bevidsthed om det sansedes art) den anden part den information og budskab, som afsender sender?

Det er vigtigt at personale kan skabe relationer til den enkelte, at man har et Åben kropsprog, har rumlighed, være lydhør over for forandringer ved den enkelt borger, Har kendskab til vedkommes livshistorie, da det giver forståelse for den enkelt borger, og den måde borgen reager på, møder den enkelte borge hvor han/hun er.

Omsorgspersoner har mulighed for at gennem, Gentle teaching fokuser på fire basale følelser, som det er nødvendigt at lære mennesker, som er sat udenfor livet:
• At føle sig sikker og tryg
• At føle sig værdsat og elsket
• At føle kærlighed og varme til andre
• At føle sig inkluderet i de fællesskaber, de lever i.
Omsorgspersoner bruger sig selv til at lære andre at bruge de fire søjler.
Det gælder om at være til stede, at når hun/han er sammen med en beboer, at der ikke tænkt på alt muligt andet. Er, reflekterer over om det er godt at være sammen med den enkelte borger, finder, udvikler, at netop den måde at være sammen på, skaber tryghed.