8.3 Berøring og massagemetoder ved taktil skyhed.

8.3 Berøring og massagemetoder ved taktil skyhed.
Af: Tollefsen Eirik & Borup Hanne. Berøring & dens betydning.

Det er vigtig at starte med små kropsområder og efterhånden udbygge det stille og roligt. Så er modtageren fortrolig med hvad der skal ske og fortrolig med giveren. Der kan anvendes forskellige redskaber til massageformen.
Når der gives massage, skal giveren være opmærksom på følgende.
At der er forudsigelighed ved massages og den er lagt i faste rammer. Mange borger med taktil skyhed har brug for denne forudsigelighed, til at skabe overblik og føle sig tryg.
Der er vigtig at giveren er opmærksom på, hvordan modtageren regere på stimuli og derved undgå at gøre dem tilpas. De kan være irriteret eller overbelaste og dette kan forårsager at modtageren lukker af, bliver oprevet eller aggressiv.
De fleste mennesker har områder på kroppen som er mere trygt at andre røre ved. F.eks. håndryg, nakken, skulderen eller fødder. Giveren må prøve sig frem, hvad der er bedst for den enkelte. Hvis modtageren undervejs i berøring/ massagen bliver utryg og urolig, vendes der tilbage til tryghedspunktet og på den måde berolig modtageren. Nu kan giveren vælge at forsætte eller afslutte behandlingen.
Varigheden af en berøring/massage kan udføres på forskellige måde.
Man kan tælle højt mens man laver et tryk, synge en sang eller spille musik.
Det er vigtig at afslutte forløbet inden at modtageren viser ubehag eller bliver utålmodig og skubber giveren væk. Det skal forgår på en positiv måde, som vil fremmer næst møde.

Som givere må man være klar over at sanseindtryk kan opfattes, tolkes og opleves på forskellige måder af modtageren. Eks.:
At blive pakket ind i et tæppe kan for en være ensbetydende med følelsen af tryghed og afgrænsethed – for den andre vil nøjagtig samme handlig bliver forbundet med en følelse af angst, ubehag, fastlåshed, tvang og tab af selvbestemmelse.
Hvis en berøring f.eks. et klap på skulderen opleves pludseligt og uventet, vil en modtager spontant værge for sig – en anden kan godt lide det og føler glæde og anerkendelse ved en hurtig fast venskabelig ”hilsen” i forbifarten
Der er to eksempler på forskellige taktil skyhed i borgen ”Berøring & dens betydning s. 82”
Peter 9 år D.A.M.P. Asbergers syndrom, var lige startet i institutionen. Der havde de helkropsmassage og de fleste børn benyttet sig af det. Peter ville også, da han havde set sin ven Søren få det.
Pædagogen fortæller, at hun hurtig fik en fornemmelse for at der var nået galt. Peter kunne ikke lide at blive rørt ved. Pædagogen havde fået et mindre chok, og hun gjorde massagen hurtig færdig og fik afsluttet roligt. Pædagogen udtænkte en leg som var med sandpapir i forskellige grovheder. Dem kunne Peter godt lide og da der var gået 2 år, lykkes det pædagogen at få lov til at massager Peters bare ben og arme. Hans ønske var, at han havde ømme ben efter skiløb.

Klaus er 46 år og fysisk/ psykisk udviklingshæmmet. Han har ind i mellem med voldsomme udbrud hvor han løber rundt og råber, jeg vil have ”muffetrøjen” på. Førhen i ældre tid, var han blevet lagt i sådan en, men det må man ikke mere. For at imøde komme hans ønske, gik en pædagog bag om ham og fastholdt ham i en beroligende omfavnelse og kort tid efter faldt Klaus til ro. Klaus er godt selv klar over, at han har brug for hjælp. Da fastholdelsen har virket så godt, at der nu er lavet i handleplanen, at han en gang om ugen skal tilbydes, fast afgrænset trykmassage. Han pakkes altid stramt ind i et tæppe, og ligger og nyder det i ca. 5 til 10 min. Der går nu længer tid mellem at Klaus har sine udbrud.