For mange år siden var jeg med i et Marta Meo forløb. Vi filmede en situation med en ung beboer, i samspil med en pædagog. Pædagogen så filmen og indså, at hun slet ikke så, hørte eller lyttede til hvad den unge man fortalte hende, hverken kropslig eller nonverbal. Situationen kunne nemt havde udviklet sig til en voldelig handling.
Efter den episode har jeg været meget opmærksom på min kropsholdning, og de ting jeg sige og gør. Jeg er også meget opmærksom på borgerens adfærd, og om jeg ser og tolker rigtig. Men hvem siger, hvad der er rigtig? Hvem siger, hvad der er normalt? Tolker jeg ud fra hvad jeg lige har lyst til den dag, eller er det ud fra hvad jeg ved han plejer at ville?
På Sødisbakke arbejder vi efter en pædagogiske filosofi der hedder Gentle Teaching. GT er en pædagogisk metodeudvikling der sigter på udvikling af ligeværdige personlige relationer mellem pædagogen og borgeren. Her handler det også om at tørre smide hæmningerne og møde borgeren i et samspil på beboeres niveau. Her er det vigtigt at pædagogen ikke står på sidelinjen og ser på, men er aktiv deltagenede med hele sin kropslighed, ved at gå forrest. Dette kan ofte medføre, at man er nød til at smide hæmningerne, og at man kommer ud i situationer hvor man kan føle sig utryg. Magter jeg det?
Efter SKB opgave og forløb håber jeg på, at blive helt klar på om de signaler jeg udsender, er ok, og om de bliver tolket rigtigt. Formår jeg gemmen min kropslighed og de ting jeg siger og gør, at skabe udvikling livskvalitet og livsglæde for borgeren? Er der ting jeg skal ændre, eller skal jeg bare fortsætte?
Jeg har oplevet institutionaliseringen, med indførsel af Lov om socialservice, og har fulgt udviklingen med medbestemmelse og brugerindflydelse. Det har ikke kun været en udvikling for borgeren men også for personalet. Formår jeg at følge den udvikling, eller står jeg stille. Hele tiden kommer der ændringer og udvikling i det pædagogiske arbejde. Følger jeg bare kulturen, eller formår jeg at stoppe om og se på hvad beboeren vil? Er jeg for lang fremme i skoen, med henblik på samspillet, er jeg for meget?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar