Velkommen

Velkommen til vores fælles blog. Formålet med bloggen er, at vi - Carsten, Anette og Liselotte kan skrive herpå i forhold til vores to fag - pædagogik og SKB. Her kan vores lærer og klassekammerater læse alt hvad vi tænker, føler og ser i forhold tema 4.1

onsdag den 16. marts 2011

Kropsskema


Kropsskemaet er inden for en psykologisk og filosofisk tradition betegnelsen for kroppens sub-personlige, ikke-bevidste og anonyme fingeren i verden. Ved skema forstås ikke en idé eller repræsentation af kroppen, men en taktisk handle viden om kroppens aktuelle og mulige position i det levede rum. Det er kropsskemaet, der styrer os gennem haven med dens forhindringer samtidig med, at vi ubesværet kan tale med vores ledsager om gårsdagens hændelser. Kropsskemaet er vores tavse viden om kroppen som en funktionel, virksom helhed rettet mod og ind af den omverden, det er taktisk greb om.
Vi ved, hvor vores lemmer er og deres indbyrdes placering og kender deres funktionelle værdi, uden at vi behøver at kigge efter dem eller indgå i reflekterede overvejelser herom.
Kroppen er ikke udstykket i et objektivt rum, men oplevet med reference til den måde, hvorpå den som en funktionel helhed indgår i specifikke projekter i omverdenen.
Kropsskemaet er samtidig dynamisk derved, at når man lærer noget nyt, eksempelvis en kompleks sensomotorisk aktivitet som at gå, udvides skemaet sammen med ens taktiske viden eller mulighedsfelt.
Kropsskemaet må opstå i et samspil mellem synssansen, stillingssansen og berøringssansen samt motoriken.
I denne sammenhæng er det vigtigt at understrege forskellen mellem kropsskemaet og det såkaldte kropsbillede. Kropsbilledet refererer til subjektets oplevelse af sin egen krop samt hendes konceptuelle (herunder mytologiske og/eller videnskabelige viden) og emotionelle holdning til sin egen krop.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar