Velkommen

Velkommen til vores fælles blog. Formålet med bloggen er, at vi - Carsten, Anette og Liselotte kan skrive herpå i forhold til vores to fag - pædagogik og SKB. Her kan vores lærer og klassekammerater læse alt hvad vi tænker, føler og ser i forhold tema 4.1

mandag den 14. marts 2011

Hvad er audiotivesanser, og hvordan opfanger mennesket lyd.

Høresansen kaldes også for den auditive sans. Ordet auditiv kommer af det latinske ord auditorus og betyder noget der vedrører hørelsen.
Udvikling
Din høresans er allerede udviklet i fosterstadiet. Barnet kan høre moderens hjerteslag, fostervandets skvulpen, moderens stemme og lyde fra omgivelserne omkring moderen. Derfor kan det nyfødte barn reagere på forskellige lyde, som det har hørt i forsterstadiet.
Når vi bliver over 65 år vil 20% ikke kunne høre de høje toner og derfor have behov for et hørehjælpemiddel.
Det menes at to ud af ti mennesker med en skizofreni diagnose har nedsat hørelse. Hvilket kan være forklaringen på deres forvrængede opfattelse af lyde (hørehallucinationer). Der er amerikanske undersøgelser, som har vist at vist at hvis de får et høreapparat vil deres mængde af paranoidtanker og hørehallucinationer ofte mindskes.
Øretsopbygning

For at få en bedre forståelse for høresansen funktion skal vi nu se på dens opbygning.
Det ydre øre består af øremuslingen og øregangen. Derefter kommer man til rummet mellem trommehinden og det indre øre, også kaldt mellemøret. Det er et lukket rum, som får tilført luft via det eustakiske rør, der er forbindelsen mellem næsesvælget og mellemøret. Det eustakiske rør åbnes, når vi synker og gaber.
Det indre øre består at sneglen, armbolden, rørknoglerne, hørernerven (n.cochlearis), balanceorganet og balancenerven (n.vestibularis), samt nerven der samler hører- og balancenerven nerve vestibulcochlearis.

Sådan bliver lydsvingninger til forståelig lyd
Når der frembringes en lyd, dannes der svingninger i luften, kaldet lydsvingninger. Vores ydre øre indfanger svingninger. Derfra går svingningerne videre ind til mellem øret og derfra til det indre øre.
Når lydsvingningerne rammer det indre øre bliver lyden ved hjælp af trommehinden, de små rørknogler, hammeren, ambolten, stigbøjlen og det ovale vindue registret som en lyd. Denne lydsvingning overføres til væsken i det indre øre, som bøjer nogle hårceller. Disse hårceller omsætter trykbølgen til elektriske impulser, som opfanges af nervebanerne via sneglen og op til selve hjernen. Her finder hjernen ud af, hvilken lyd det er og om der skal reageres på den.
Sagt på en anden måde nervesignalet sendes via blok I til temporallapperne, hvor de bliver analysere, bearbejdet, og eventuelt sendes der signal til blok III, om at der skal reageres på stimuliet, for eksempel hvis der høres barngråd fra ens barn, så løber man hen for at se hvorfor.
Sammenfattet kan siges at høresansen register lydsvingninger også kaldt trykbølger.
Hvis du har betændelse i mellemøret dæmpes lyden fordi betændelsen mindsker svingningerne af trommehinden. For at kunne opfatte en lyd optimalt kræver trommehinden luft for at kunne komme i svingninger. Når trommehinden er kommet i større svingninger bliver lyden forstærkes og hjernen kan bedre finde ud af, hvad det er for en lyd. Når trommehinden altså ikke kan komme ordentlig i svingninger på grund af betændelse, kan du ikke hører så godt, hvilket er tilfældet ved for eksempel forkølelse.
Sammenfatning
Din høresans er med til at bestemme rum retning og afstand til ting, samt har en stor indflydelse på udviklingen af sproget. Den er desuden meget tæt forbundet til balancesansen, da de to sansers områder i hjernen ligger meget tæt.
Eksempel på høresansen.
Du sidder ved computeren og laver skb. opgave, dit ydre øre opfanger en lydsvingning. Lyden kommer ind igennem mellemøret og sætter svingninger i trommehinden og de små knogler i det indre øre. Disse svingninger sætter bevægelse i væsken i det indreøre, hvilket får de små hår til at bøje sig, hvorefter signalerne bliver sendt videre til hjernen. I tindingelapperne bliver lyden registreret til at være en fejemaskine. Du tolker resultatet af lyden til ikke at være noget, du skal reagere på.
Når man ser helt videnskabeligt på at lyd kommer i form af lydbølger som der ikke kun rammer øret, men også rasten af kroppen, vil mennesket også kunne bruge følesansen til at opfange lydbølger. Dette kan godt være en gene. Hvis man bor i lejlighed og underboen spiller så højt at kaffe kopperne hopper. Men kan også være til gavn hvis man er døv og elsker musik. Men man må også indrømme at man kan blive hørerskadet af for højt musik.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar