teorier - SKB

Her er en lille forklaring på nogle teoretiske begreber, som Mette underviste i, i dag.

Boldbasis: I de fleste af de "traditionelle" boldspil, som f.eks. håndbold, fodbold, volleyball og basketball, er en række fælleselementer eller basisfærdigheder der gør sig gældende i alle disse boldspil. Det kan godt være, at måden at bruge elementerne på, er forskellige fra spil til spil, men de fleste boldspil har en hel del til fælles. Hvis man forestiller sig, at man tager hovedtrækkene af alle disse boldspil-basiselementer ender man med boldbasis. Hensigten med boldbasis er at udvikle spillernes fortrolighed med bolde i al almindelighed og give dem en mulighed for at forstå de fælles taktiske, tekniske, psykiske og sociale kvaliteter der er i alle boldspil. Hermed kan de overføre disse fra den ene aktivitet til den anden. Er du minitræner er boldbasis en absolut nødvendighed. Både som grundtræning og som leg (det sociale element), men også som et redskab til at udvikle spillernes taktiske og tekniske evner. I boldbasis har du som træner også en mulighed for at udvikle din egen viden om boldspil i al almindelighed. Mange boldlege, som har sit udspring i boldbasis, er fantastisk gode til træning, koordination og kreativitet ligesom de altid er sjove!

Kontrafaktiske pædagogik: Thomas Ziehes beskriver begrebet kontrafaktisk med, "Det indebærer, at fokus skal være på det, man ikke lærer "af sig selv" i virkeligheden og om virkeligheden". Ligeledes hvad der ikke ligger lige for hånden, og det som vækker til refleksive brud. Det betyder at pædagogen skal være kontrafaktisk. Man skal ikke lave det man plejer, man skal prøve noget nyt og anderledes. Man skal bruge sin fantasi og skabe udvikling, for krop og sjæl. Eleven vil ofte have brug for at markere sig sportslig, og derfor oplever mange, at deres medbragte bolderfaring i første omgang ikke bliver udfoldet. Men elevens erfaringer kommer så til sin ret i de nye udfordringssituationer, når de begynder at arbejde med bold som en studieopgave. Indholdet må ikke blive tilfældigt, men være relevant for bearbejdningen Indholdet skal være objektivt og subjektiv relevant. Det drejer sig om at rejse tvivl om og stimulere fantasien i forhold til det, man allerede har gennem socialisation Så i boldundervisningene er det en målsætning at kunne gennemskue og udfordre denne overensstemmelse.

Spilhjulet: Du kan bruge spilhjulet til at udvikle og tilpasse spillet, så det passer lige præcis til dig og dit team. Alle hold skal lære noget. Både de dygtige og de dårlige. Og det gør de ikke hvis de ikke udfordres tilpas. Man bliver ikke dygtig af aldrig at få bolden. Og man bliver heller ikke dygtig af for små udfordringer. Det handler om holdning. Vil man vil træne spillere, så de bliver et godt hold? Så må man samarbejde med spillerne om at forme spillet, så det passer netop til de mennesker, med deres styrker og svagheder. Hvis fløjen har svært ved at gribe bolden, må man undersøge hvordan hun gerne vil have bolden afleveret. Både boldholderen og den der skal gribe, må gøre deres bedst for at bolden bliver grebet. Spilhjulet som metode, er en effektiv måde at på at udvikle og tilpasse spillet.

Laban, den bandit ;0) - SKB

Den Slovakisk danseteoretiker og koreograf Rudolf Laban ( 1879 - 1958) udviklede en dansepædagogik som skulle fremme bevægelserens evne til at sætte udtryk og bevægelse på sit indre liv.
Laban ænskede at den enkelte skulle blive i stand til at opfatte, værdsætte og erkende sin krop med dens muligheder og begrænsninger.
Bevægelserne ses dermed som værende forbundet med danserens følelsesliv, personlighed og temperament og kulturelle tilhørsforhold.
Laban er ophavsmanden for konceptet BESS:

• Body kategorien: Her tager man udgangspunkt i de grundlæggende bevægelsesmønstre : rulle, krybe, kravle, gå, løbe, kaste, gribe og hoppe. Det er også vigtigt at kunne orientere sig i et rum og sætte bevægelser sammen.


• Effort kategorien: Tager udgangspunkt i rum, tid, vægt og flow.


• Space kategorien: Her er der tale om det personlige rum, hvor man kan bevæge sig i det laveste, det mellemste og højeste niveau. Man kan endvidere bevæge sig i tre plan : det horisontale, det vertikale og sigittale plan.


• Sharp: Her er det kroppens form der er i fokus. Den kan være lang, smal, lille, stor, rund, bred osv. Her arbejder man også med relationen til andre mennesker. I relationene kan man forme hinanden, arbejde over hinanden, arbejde under hinanden, og man kan arbejde på og med hinanden.

Alle disse teorier var i spil, da vi havde SKB i Kirken sammen med Mette. Vi lavede danse serier, forestillinger med kropssproget i fokus og breakdance. Vi var omkring alle kategorierne fra Labans BESS. Kroppen blev brugt og sveden sprang frem, men det var rigtig sjovt og lærerigt. Det giver ideer til evt. kropslig udfoldelse. Hvad er det man skal huske og hvorfor. Jeg tror Laban vil blive husket, som en sjov lille event i K1.

Kropsskema

Kropsskemaet er inden for en psykologisk og filosofisk tradition betegnelsen for kroppens sub-personlige, ikke-bevidste og anonyme fingeren i verden. Ved skema forstås ikke en idé eller repræsentation af kroppen, men en taktisk handle viden om kroppens aktuelle og mulige position i det levede rum. Det er kropsskemaet, der styrer os gennem haven med dens forhindringer samtidig med, at vi ubesværet kan tale med vores ledsager om gårsdagens hændelser. Kropsskemaet er vores tavse viden om kroppen som en funktionel, virksom helhed rettet mod og ind af den omverden, det er taktisk greb om.
Vi ved, hvor vores lemmer er og deres indbyrdes placering og kender deres funktionelle værdi, uden at vi behøver at kigge efter dem eller indgå i reflekterede overvejelser herom.
Kroppen er ikke udstykket i et objektivt rum, men oplevet med reference til den måde, hvorpå den som en funktionel helhed indgår i specifikke projekter i omverdenen.
Kropsskemaet er samtidig dynamisk derved, at når man lærer noget nyt, eksempelvis en kompleks sensomotorisk aktivitet som at gå, udvides skemaet sammen med ens taktiske viden eller mulighedsfelt.
Kropsskemaet må opstå i et samspil mellem synssansen, stillingssansen og berøringssansen samt motoriken.
I denne sammenhæng er det vigtigt at understrege forskellen mellem kropsskemaet og det såkaldte kropsbillede. Kropsbilledet refererer til subjektets oplevelse af sin egen krop samt hendes konceptuelle (herunder mytologiske og/eller videnskabelige viden) og emotionelle holdning til sin egen krop.

Med kroppen i centrum

Begrebet kropsbillede/kropslighed (body image) står for den bevidste opmærksomhed på ens egen krop og individets eget billede af sin krop.
I vores daglige liv lægger vi ikke særligt meget mærke til vores kropsbilled, medmindre vi arbejder med vores kropsbillede, som fx inden for fitnesskulturen og bodybuilding, eller når kroppen tilkendegive sig i vores bevidsthed på grund af sygdom, markante kropslige forandringer eller ekstreme kropslige oplevelser såsom smerte eller træthed ( Leder 1990)
Kropslige oplevelser tager deres udgangspunkt i vores sanseorganer ( syns-, høre-, smags-, og lugtesans) , i vores berøringssans, i vores kinetiske sansning, og i vores vestibularapparat (balancesans).
Kropslig aktiviteter kan have en positiv indvirkning og pædagogen kan opleve større sikkerhed i sit bevægelses- og handlemønster. Denne stærke sikkerhed vil kunne overføres til andre livssituationer og vil dermed være med til at styrke pædagogens selvtillid. Fysisk aktivitet vil være med til at styrke udviklingen af kropsbilledet, og den stigende viden og opmærksomhed i forhold til egenkroppen vil have en positiv indflydelse på ens livskvalitet. Kropsbillede er med til at udvikle balance mellem pædagogen og omverdenen.

Liselotte´s forforståelse - SKB

For mange år siden var jeg med i et Marta Meo forløb. Vi filmede en situation med en ung beboer, i samspil med en pædagog. Pædagogen så filmen og indså, at hun slet ikke så, hørte eller lyttede til hvad den unge man fortalte hende, hverken kropslig eller nonverbal. Situationen kunne nemt havde udviklet sig til en voldelig handling.
Efter den episode har jeg været meget opmærksom på min kropsholdning, og de ting jeg sige og gør. Jeg er også meget opmærksom på borgerens adfærd, og om jeg ser og tolker rigtig. Men hvem siger, hvad der er rigtig? Hvem siger, hvad der er normalt? Tolker jeg ud fra hvad jeg lige har lyst til den dag, eller er det ud fra hvad jeg ved han plejer at ville?
På Sødisbakke arbejder vi efter en pædagogiske filosofi der hedder Gentle Teaching. GT er en pædagogisk metodeudvikling der sigter på udvikling af ligeværdige personlige relationer mellem pædagogen og borgeren. Her handler det også om at tørre smide hæmningerne og møde borgeren i et samspil på beboeres niveau. Her er det vigtigt at pædagogen ikke står på sidelinjen og ser på, men er aktiv deltagenede med hele sin kropslighed, ved at gå forrest. Dette kan ofte medføre, at man er nød til at smide hæmningerne, og at man kommer ud i situationer hvor man kan føle sig utryg. Magter jeg det?
Efter SKB opgave og forløb håber jeg på, at blive helt klar på om de signaler jeg udsender, er ok, og om de bliver tolket rigtigt. Formår jeg gemmen min kropslighed og de ting jeg siger og gør, at skabe udvikling livskvalitet og livsglæde for borgeren? Er der ting jeg skal ændre, eller skal jeg bare fortsætte?
Jeg har oplevet institutionaliseringen, med indførsel af Lov om socialservice, og har fulgt udviklingen med medbestemmelse og brugerindflydelse. Det har ikke kun været en udvikling for borgeren men også for personalet. Formår jeg at følge den udvikling, eller står jeg stille. Hele tiden kommer der ændringer og udvikling i det pædagogiske arbejde. Følger jeg bare kulturen, eller formår jeg at stoppe om og se på hvad beboeren vil? Er jeg for lang fremme i skoen, med henblik på samspillet, er jeg for meget?

annettes Forforståelse af mit kropssprog. skb

Annette
Jeg har, hvad jeg selv mener et åben kropssprog i forhold til mit arbejde, med voksen med funktionsnedsættelse. Prøver at være observerende og reflekterende i de ting jeg gør i og overfor disse mennesker. Bruger mig selv som redskab. Ser dem i øjnene og være lyttende og fortæller hvem jeg er (Annette), prøve at tolker deres kropssprog. Så er spørgsmålet ….. gør jeg så det jeg tror jeg gør. Når jeg har set det forløb med massage, som jeg har været deltagende i, kan jeg se hvad det jeg gør lige i den situation.

Pædagogens kropslighed - SKB

"Mennesket både er kroppen og har kroppen. Man er kroppen i oplevelse og handling, når man mærker sig selv, og når man udtrykker sig. Man har en krop i tanken og i sproget - når man ser på sig selv udefra, som i et spejl, og når man vurderer sig selv i tanke og ord. Det man ser udefra, skal helst være identisk med det, man mærker."(bagsiden)


Det er ikke ligegyldigt hvordan man bevæger sig. Den måde man gør med kroppen, bliver til vores kropsopfattelse og derved vores selvopfattelse. Den holdning vi har til vores krop og bevægelse, bevidst eller ubevidst får konsekvenser for vores handlinger, også når vi modtager eller giver tilbud om en aktivitet.

Vi har planlagt et forløb med pædagogiske massage og musisk sansestimulering, af voksne med funktionsnedsættelse. Vi vil besøge borgerne på deres bosted, hvor vi vil video dokumentere pædagogens kroplighed, i samspil med borgeren. Vi vil undersøge om vi kan forstå den enkeltes borge, og om vi er lydhøre over for signaler som denne måtte sende. Er vi nærværende, lydhør og til stede i situationen.

Kroppen har en tavs viden, som er opstået gennem tidligere erfaringer og læring og den styre den største del af vores almindelige bevægelser. Da man ikke kan være bevidst om sine handlinger hele tiden, må de sidde på rygmarven ( 157 ). Man skal være bevidst om at kroppen er et kommunikationsredskab. 7 % af kommunikationen kommer fra ord - 38% fra stemmenføring og 55% fra kropssprog.

Det er vigtig for pædagogens kropssprog at vise rummelighed, lydhørhed og møde den enkelte hvor denne er. Vi skal gennem vores kropssprog og stemningen, vise entusiasme for samspillet, så vil det smitte af på borgeren og gøre dem nysgerrig og muligvis få dem til at deltage i aktiviteten. Kroppen husker både gode og dårlige oplevelser.

Hvad er audiotivesanser, og hvordan opfanger mennesket lyd.

Høresansen kaldes også for den auditive sans. Ordet auditiv kommer af det latinske ord auditorus og betyder noget der vedrører hørelsen.
Udvikling
Din høresans er allerede udviklet i fosterstadiet. Barnet kan høre moderens hjerteslag, fostervandets skvulpen, moderens stemme og lyde fra omgivelserne omkring moderen. Derfor kan det nyfødte barn reagere på forskellige lyde, som det har hørt i forsterstadiet.
Når vi bliver over 65 år vil 20% ikke kunne høre de høje toner og derfor have behov for et hørehjælpemiddel.
Det menes at to ud af ti mennesker med en skizofreni diagnose har nedsat hørelse. Hvilket kan være forklaringen på deres forvrængede opfattelse af lyde (hørehallucinationer). Der er amerikanske undersøgelser, som har vist at vist at hvis de får et høreapparat vil deres mængde af paranoidtanker og hørehallucinationer ofte mindskes.
Øretsopbygning

For at få en bedre forståelse for høresansen funktion skal vi nu se på dens opbygning.
Det ydre øre består af øremuslingen og øregangen. Derefter kommer man til rummet mellem trommehinden og det indre øre, også kaldt mellemøret. Det er et lukket rum, som får tilført luft via det eustakiske rør, der er forbindelsen mellem næsesvælget og mellemøret. Det eustakiske rør åbnes, når vi synker og gaber.
Det indre øre består at sneglen, armbolden, rørknoglerne, hørernerven (n.cochlearis), balanceorganet og balancenerven (n.vestibularis), samt nerven der samler hører- og balancenerven nerve vestibulcochlearis.

Sådan bliver lydsvingninger til forståelig lyd
Når der frembringes en lyd, dannes der svingninger i luften, kaldet lydsvingninger. Vores ydre øre indfanger svingninger. Derfra går svingningerne videre ind til mellem øret og derfra til det indre øre.
Når lydsvingningerne rammer det indre øre bliver lyden ved hjælp af trommehinden, de små rørknogler, hammeren, ambolten, stigbøjlen og det ovale vindue registret som en lyd. Denne lydsvingning overføres til væsken i det indre øre, som bøjer nogle hårceller. Disse hårceller omsætter trykbølgen til elektriske impulser, som opfanges af nervebanerne via sneglen og op til selve hjernen. Her finder hjernen ud af, hvilken lyd det er og om der skal reageres på den.
Sagt på en anden måde nervesignalet sendes via blok I til temporallapperne, hvor de bliver analysere, bearbejdet, og eventuelt sendes der signal til blok III, om at der skal reageres på stimuliet, for eksempel hvis der høres barngråd fra ens barn, så løber man hen for at se hvorfor.
Sammenfattet kan siges at høresansen register lydsvingninger også kaldt trykbølger.
Hvis du har betændelse i mellemøret dæmpes lyden fordi betændelsen mindsker svingningerne af trommehinden. For at kunne opfatte en lyd optimalt kræver trommehinden luft for at kunne komme i svingninger. Når trommehinden er kommet i større svingninger bliver lyden forstærkes og hjernen kan bedre finde ud af, hvad det er for en lyd. Når trommehinden altså ikke kan komme ordentlig i svingninger på grund af betændelse, kan du ikke hører så godt, hvilket er tilfældet ved for eksempel forkølelse.
Sammenfatning
Din høresans er med til at bestemme rum retning og afstand til ting, samt har en stor indflydelse på udviklingen af sproget. Den er desuden meget tæt forbundet til balancesansen, da de to sansers områder i hjernen ligger meget tæt.
Eksempel på høresansen.
Du sidder ved computeren og laver skb. opgave, dit ydre øre opfanger en lydsvingning. Lyden kommer ind igennem mellemøret og sætter svingninger i trommehinden og de små knogler i det indre øre. Disse svingninger sætter bevægelse i væsken i det indreøre, hvilket får de små hår til at bøje sig, hvorefter signalerne bliver sendt videre til hjernen. I tindingelapperne bliver lyden registreret til at være en fejemaskine. Du tolker resultatet af lyden til ikke at være noget, du skal reagere på.
Når man ser helt videnskabeligt på at lyd kommer i form af lydbølger som der ikke kun rammer øret, men også rasten af kroppen, vil mennesket også kunne bruge følesansen til at opfange lydbølger. Dette kan godt være en gene. Hvis man bor i lejlighed og underboen spiller så højt at kaffe kopperne hopper. Men kan også være til gavn hvis man er døv og elsker musik. Men man må også indrømme at man kan blive hørerskadet af for højt musik.

Mennesket i bevægelse

Mennesket i bevægelse, af Anne-Merete Kissow og Hanne Pallesen
Personlige og sociale kompetencer s.66
Det er ikke ligegyldigt, hvordan man bevæger sig. Den måde man gør med kroppen, bliver til vores kropsopfattelse og derved også vores selvopfattelse.
Den holdning vi har til vores krop og bevægelse, bevist eller ubevist får konsekvenser for vores handlinger, også når vi modtager eller giver undervisning eller behandling(terapeut).
Bevægelse aktiviteter kan der igennem danne ramme om udviklingen af personlige og socialekompetence.
Følelser og tanker er knyttet til den personlige kompetencer og er rettet mod selvforståelse og identitetsdannelse. ( Stelter 1995) og peger på gode kropslige oplevelser, så man føler at man er noget og oplever at man kan noget.
Bevægelse er en måde at være i dialog med andre mennesker på. Der er mulighed for at udvikle sociale kompetencer, som empati, indføling og solidaritet.
Kropsbevidsthed og sundhed s. 162
Kropsbevidsthed er at lægge mærke til hvordan andre mennesker har det og mærke hvordan man selv har det. Ofte mærker man først kroppen når den har problemer og smerter, vi er mindre gode til at mærke nydelsen, og behaget i kroppen.

Pædagoguddannelsen på tværs
7% kommer fra ord
38% fra stemmen
55% fra kropsprog.
Derfor kan der være nemt være tvivl om det sagte også er det man giver udtryk for, da de ikke altid stemmer overens. S322
Når man taler med et andet menneske
• Hvordan reagerer modtageren?
• Registrerer og perciperer (At bearbejde den egentlige sansning på baggrund af en bevidsthed om det sansedes art) den anden part den information og budskab, som afsender sender?

Det er vigtigt at personale kan skabe relationer til den enkelte, at man har et Åben kropsprog, har rumlighed, være lydhør over for forandringer ved den enkelt borger, Har kendskab til vedkommes livshistorie, da det giver forståelse for den enkelt borger, og den måde borgen reager på, møder den enkelte borge hvor han/hun er.

Omsorgspersoner har mulighed for at gennem, Gentle teaching fokuser på fire basale følelser, som det er nødvendigt at lære mennesker, som er sat udenfor livet:
• At føle sig sikker og tryg
• At føle sig værdsat og elsket
• At føle kærlighed og varme til andre
• At føle sig inkluderet i de fællesskaber, de lever i.
Omsorgspersoner bruger sig selv til at lære andre at bruge de fire søjler.
Det gælder om at være til stede, at når hun/han er sammen med en beboer, at der ikke tænkt på alt muligt andet. Er, reflekterer over om det er godt at være sammen med den enkelte borger, finder, udvikler, at netop den måde at være sammen på, skaber tryghed.

Paulo Friere - PÆD.

Paulo Friere.
Empowerment.
Begrebet Empowerment har rod i 70’ernes kritiske pædagogiske. Ideer er udviklet af den brasilianske lære og filosof Paulo Friere (1977). Den er bygget på troen på, at alle mennesker har evner, som de kan trække på, når de skal tackle problemer de står over for.
Empowerment betyder ” at skabe muligheder for at opnå magt” eller endnu enklere ” myndiggørelse”. I forhold til bevægelselæring i rehabiliteringsprocessen kan følgende definition anvendes: Empowerment er processen mod at øge sin personlige, sociale eller politiske magt, så man kan handle mod at forbedre sin livssituation. Side 206

Mandag på TV2 eller DR1 kommer der et program, om et menneske som er blevet anbragt på en institution. Jeg kan ikke huske hvilken kanal det er.
Kl. 19:30


Nyheder og Man stjal min barndom. I året 1949 bliver Ib Petersen anbragt på det, man den gang kaldte for Åndssvageanstalten i Hammer Bakker. Knap 20 år senere kom han derfra og fik lov til at leve en normal tilværelse.

Om HB's massagefilm

HB er lige fyldt 85 år, har boet på institution siden 1958. HB er blind. Han kræver megen støtte for at være fysisk mobil, idet han har en speciel gang på grund af en spids fod.

HB er ikke i stand til verbalt at give udtryk for egen oplevelse af kropslige ressourcer eller hans funktionsnedsættelse. Han viser tydeligt, når der er noget han ikke kan/vil. Han er ligeledes tydelig i sit kropssprog – så det er muligt for personalet at tolke, hvad der glæder og behager ham, og hvornår han siger fra til noget som han ikke vil være med til.

Henning Børge er taktil sky og trækker sig tilbage fra for megen fysisk kontakt. Han kan dog godt lide at få et lille knus, men det skal ikke overdrives. (af mennesker han kender)

HB bruge pædagogisk massage, så man derved kan komme tættere på HB. Han får zoneterapi hver anden uge, hvilket han nyder. Dette giver ham større tolerance for berøring.

Pædagogisk massage er fast skemalagt og del af HB dagligdag og han viser glæde ved at deltage heri.

Det at jeg fik lov til og at han ville samarbejde med mig i fodmassagen, er at jeg har givet HB massage flere gange. når jeg tager kontakt med HB, siger jeg altid hvem jeg er, da han ikke kan se mig.
Dagen da vi var på besøg hvor han boer, var han højt råbende og jeg var spændt på om jeg kunne få love til at lave massagen sammen med HB. men efter at musiker var på, faldt han til ro og begyndt at samarbejde, ved at løfte hans fødder, når jeg bad om dette. Ellers prøvet jeg at gøre massagen så genkendeligt som mulig.

At forstå sig på mennesker - SKB

Referat af noget af læsestoffet, til mandag d. 14/3 - SKB - Sundhedsfremme i teori og praksis.

For at kunne forstå sig på mennesker, skal man kunne "se hvordan borgeren selv opfatter situationen", og tage udgangspunkt dér i forsøget på at give en håndsrækning. Man skal have nogle store ører, så man er lydhør. Man skal anstrenger sig for at møde folk der, hvor de er, og ikke kommer som eksperten , der siger: "Nu skal jeg vise dig hvordan". Man skal imødekomme de ønsker de har og giver udtryk for. "Har du nogle spørgsmål? Hvad er det du gerne vil? Hvad har du gjort dig af tanker? Hvad forventer du af mig?"

At være lydhør og i stand til at skabe kontakt til borgeren, er en funktion der er grundlæggende i den pædagogiske praksis. Opgaven er at indgå i et samvær og en samtale, der har karakter af en erfaringsudveksling borgeren imellem, og hvor pædagogen bidrager med sin faglige viden, når lejligheden byder sig i samtalen, eller hvis der bliver spurgt direkte.

Indsatsen stiller store krav til pædagogens, situationsfornemmelse og dømmekraft. Indsatsen veksler mellem at "tage initiativ", "stille spørgsmål", og formidle dette. Her lykkedes samværet kun, hvis pædagogen er i stand til at inddrage den rette viden, på den rigtige måde og på det rette tidspunkt over for borgeren eller gruppen, som hun har vundet sig ind hos.

Før pædagogen møder borgerne, skal der gøres menneskearbejde før ekspertarbejde. Før pædagogen kan komme til at anvende sin særlige ekspertviden, skal den hun skabe kontakt til "den anden, ved at vinde "den andens" tillid. Pædagogen må tage sig tid til at høre på "den anden" for at finde ud af, hvordan "den anden" ser tingene og definerer sin situation med dens muligheder og begrænsninger. Pædagogen må stille sig åben for og kunne få øje på at "den anden" kan se situationen anderledes end pædagogens liv. Der er tale om at to eksperter mødes. Pædagogen, der er ekspert på et fagområde og "den anden" der er ekspert mht. sit liv. Når pædagogen anvender sin ekspertviden, må det altid blive situationsbestemt. Pædagogen udvikler en dømmekraft, der sætter hende i stand til at se, hvad situationen kræver - i situationen.

Forståelse er horisontsammensmeltning, siger den tyske filosof Gadamer. Han siger, at man må sætte sine fordomme på spil, for at få dem i spil. Forudsætningen for at forstå er, at man stiller sig åben. Man må gå ind i samtalen med den opfattelse, at der ikke er sikkert, at ens egen opfattelse af situationen er den eneste mulige eller endda den mest rigtige. At stille spørgsmål er det samme som at stille sig åben. Først når man har stillet spørgsmålet, kan man hører svaret. Er man ikke enig om, hvad der var spørgsmålet, kan man ikke svare på spørgsmålet, som ikke har meldt sig, og som man ikke har stillet. Derfor kan man ikke høre svarene.

Ved at lave menneskearbejde før ekspertarbejde, må man ved at høre på folks historie og oplevelser, erhverve sig kendskab til deres spørgehorisont. Hvilke spørgsmål kan melde sig? Hvad er de parate til at høre om? Hvordan kan man evt. få andre relevante spørgsmål til at melde sig? Det er pædagogens ansvar at kommunikationen lykkedes. Pædagogen må være jordmoder for et spørgsmål, før hun kan være advokat for en sag. Folk lytter så at sige ikke med deres ører, men derimod med deres bagage af erfaring og hele deres identitet. At få kommunikationen til at lykkes handler der ikke så meget om at sende klart, som at koble klart. At koble klart kan man lære på kursus, men at koble klogt kan man ikke lære på kursus, for hvad er klogt i den afgørende konkret situation. Det afhænger af de forskellige mennesker i forskellige situationer, i forskellige sammenhæng, som tilsammen giver den nødvendige situationsfornemmelse. Man skal have indsigt i hvad folk er parate til at høre.

Hermeneutik - SKB

En central pointe for praksisbeskrivlserne er, at praktikerne skal gøre menneskearbejde før ekspertarbejde. Hvorfor? Fordi kommunikation ikke så meget handler om at sende klart som om at koble klart.
Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller forståelseslære. Hvordan forstår andre mennesker tekster ( Biblen, filosofiske tekster, romaner osv) og andre mennesker (Udsagn, kropssprog, adfærd osv). Man skal over for dette altid tænke: Hvad betyder det? Hvad mener de? Hvordan skal det forstås? Det går ud på inden for den hermeneutisk tradition at finde nogle principper eller en metode, som man kan følge, og dermed blive sikker på, at man forstår den anden. Filosofien omkring hermeneutikken er, at forståelse slet ikke handler om metoder. Forståelse er en måde at være til på som menneske - et træk ved menneskelivet.

Videooptagelse af pædagogiske massage - SKB

I dag mødes vi alle 3 på en institution for voksne med funktionsnedsættelse, for at filme Karl Ejnar.

Karl Ejnar (anonymiseret) er en mand på 84 år med betydelig funktionsnedsættelse. Karl Ejnar har hele sit liv været institutionsanbragt, og har igennem sin barndom og opvækst ikke haft den afgørende moderlige omsorg, berøring og tryghed, som er så vigtigt for ethvert barn. Han har udviklet taktil skyhed, og kan derfor ikke lide at blive rørt ved. For ham føles berøring som smerte, som om huden brænder når man røre ved ham.

Vi filmede en situation med pædagogisk massage. Anny har i en længere periode masseret Karl Ejnars føddet, da dette er den eneste del af kroppen hun må massere. I starten tillod han det ikke, men som tiden er gået, er han er blevet vant til hende. De har dannet et tæt relation, hvor de sammen har opbygget tillid og tryghed til hinanden.

Vores observationer gennem forløbet, var givende. Vi så hvordan KB i første omgang gennem sine lyde og kropssprog gav udtryk for, at han ikke rigtig ville deltage i forløbet, og hvordan han sidenhen sad helt salig i lænestolen, mens Anny masserede hans fødder. Han strakte selv fødderne frem, da hun spurgte om hun måtte massere hans fødder. Hans ansigtsudtryk ændrede sig da musikke begyndte at spille, og hans lyde blev milde og beroligende under forløbet. Til sidst var han ved at glide ned af lænestolen, fordi han var så veltilpas og afslappet. Da forløbet var slut, og Anny skulle hjælpe ham tilbage i sin kørestolen, kunne man tydeligt høre på hans lyde, at han var utilfreds. Han vil vist godt have haft noget mere massage og hygge.



Denne form for massager er kun den spæde start på et lang forløb. Et forløb hvor man kan håbe på, at massagen kan påvirke den taktile skyhed, og på sigt udvikle massage til hele kroppen. For jeg mener at denne form for massage og kropslig kontakt er livsgivende og kan give brugeren med funktionsnedsættelse livsvilje og en sunder kroplighed. Denne sundhed kan gør livet bedere for brugeren og give bedere arbejdsforhold og betingelser for personalet.

Så går vi til filmen.

Så skal vi til at filme. Vi har en aftale i morgen kl. 09.30 på Sødisbakken. Alt skulle være klappet og klart med aftaler og video udstyr. Det bliver forhåbentligt et godt forløb, men vi er spændt på om vores forløb er fyldestgørende nok.

8.3 Berøring og massagemetoder ved taktil skyhed.

8.3 Berøring og massagemetoder ved taktil skyhed.
Af: Tollefsen Eirik & Borup Hanne. Berøring & dens betydning.

Det er vigtig at starte med små kropsområder og efterhånden udbygge det stille og roligt. Så er modtageren fortrolig med hvad der skal ske og fortrolig med giveren. Der kan anvendes forskellige redskaber til massageformen.
Når der gives massage, skal giveren være opmærksom på følgende.
At der er forudsigelighed ved massages og den er lagt i faste rammer. Mange borger med taktil skyhed har brug for denne forudsigelighed, til at skabe overblik og føle sig tryg.
Der er vigtig at giveren er opmærksom på, hvordan modtageren regere på stimuli og derved undgå at gøre dem tilpas. De kan være irriteret eller overbelaste og dette kan forårsager at modtageren lukker af, bliver oprevet eller aggressiv.
De fleste mennesker har områder på kroppen som er mere trygt at andre røre ved. F.eks. håndryg, nakken, skulderen eller fødder. Giveren må prøve sig frem, hvad der er bedst for den enkelte. Hvis modtageren undervejs i berøring/ massagen bliver utryg og urolig, vendes der tilbage til tryghedspunktet og på den måde berolig modtageren. Nu kan giveren vælge at forsætte eller afslutte behandlingen.
Varigheden af en berøring/massage kan udføres på forskellige måde.
Man kan tælle højt mens man laver et tryk, synge en sang eller spille musik.
Det er vigtig at afslutte forløbet inden at modtageren viser ubehag eller bliver utålmodig og skubber giveren væk. Det skal forgår på en positiv måde, som vil fremmer næst møde.

Som givere må man være klar over at sanseindtryk kan opfattes, tolkes og opleves på forskellige måder af modtageren. Eks.:
At blive pakket ind i et tæppe kan for en være ensbetydende med følelsen af tryghed og afgrænsethed – for den andre vil nøjagtig samme handlig bliver forbundet med en følelse af angst, ubehag, fastlåshed, tvang og tab af selvbestemmelse.
Hvis en berøring f.eks. et klap på skulderen opleves pludseligt og uventet, vil en modtager spontant værge for sig – en anden kan godt lide det og føler glæde og anerkendelse ved en hurtig fast venskabelig ”hilsen” i forbifarten
Der er to eksempler på forskellige taktil skyhed i borgen ”Berøring & dens betydning s. 82”
Peter 9 år D.A.M.P. Asbergers syndrom, var lige startet i institutionen. Der havde de helkropsmassage og de fleste børn benyttet sig af det. Peter ville også, da han havde set sin ven Søren få det.
Pædagogen fortæller, at hun hurtig fik en fornemmelse for at der var nået galt. Peter kunne ikke lide at blive rørt ved. Pædagogen havde fået et mindre chok, og hun gjorde massagen hurtig færdig og fik afsluttet roligt. Pædagogen udtænkte en leg som var med sandpapir i forskellige grovheder. Dem kunne Peter godt lide og da der var gået 2 år, lykkes det pædagogen at få lov til at massager Peters bare ben og arme. Hans ønske var, at han havde ømme ben efter skiløb.

Klaus er 46 år og fysisk/ psykisk udviklingshæmmet. Han har ind i mellem med voldsomme udbrud hvor han løber rundt og råber, jeg vil have ”muffetrøjen” på. Førhen i ældre tid, var han blevet lagt i sådan en, men det må man ikke mere. For at imøde komme hans ønske, gik en pædagog bag om ham og fastholdt ham i en beroligende omfavnelse og kort tid efter faldt Klaus til ro. Klaus er godt selv klar over, at han har brug for hjælp. Da fastholdelsen har virket så godt, at der nu er lavet i handleplanen, at han en gang om ugen skal tilbydes, fast afgrænset trykmassage. Han pakkes altid stramt ind i et tæppe, og ligger og nyder det i ca. 5 til 10 min. Der går nu længer tid mellem at Klaus har sine udbrud.

Brainstorm - Del 1 - SKB

Så er vi i gang med SKB opgaven. Vi var for første gang samlet i vores gruppe, og fik snakket en masse ting igennem. Vi blev enige om at udarbejde en udviklingsopgave der omhandler pædagogisk massage for voksne med funktionsnedsættelse. Anette har en masser erfaring og viden inden for dette emne, og det vil vi drage nytte af. Vi startede med at lave en Brainstorm hvori alle ideer, der omhandler emnet ind til videre foreligger.
Brainstorm:

• Relationsdannelse


• Kropsbevidsthed/kropssprog


• Livskvalitet


• Velvære


• Sundhedsfremme/sundhedsforebyggende


• Samspil med andre/socialisering


• Udvikling/læring


• Non-verbal kommunikation


• Sanser - taktilsans/skyhed


• Arbejdsmetoder


• Pædagogens rolle/kropslighed


• Målgruppens behov/muligheder


• Udvikling bruger/pædagogen


• En til en kontakt


• Ro og genkendelighed


• Tryghed og tillid


• Rammefaktorer: Sansestuen, ro, musik, åbent ud mod skoven, lænestol, vandseng, massagebriks, sækkestol, håndklæder, olie.

Vi har ind til videre valgt disse CKF`er: Sansemæssige forudsætninger. livskvalitet og kropslighed.

Aftale og godkendelse med hensyn til at videfilme HB er godkendt af afdelingslederen på Afd. Skovbakkern - Gurli Vestfal. Vi må kun lægge det ind på Via.uc. studienet, til intern brug.

Vi har aftalt at vi skal mødes på Skovbakken på tirsdag d. 8 marts kl. 9.00. Her vil Anette foretage et massageforløb med HB. Carsten vil filme og tage billeder. Liselotte vil overvære og studere HB´s reaktion og udspil under forløbet.

Opgaven skal indholde:

• Undersøgelse af målgruppens behov eller muligheder


• Et SKB forløb/aktivitet som skal afprøves i praksis under feltarbejdsdagen uge 17


• Pædagogens kropslighed


• Udvikling på baggrund af undersøgelsen, SKB forløb/aktivitet

Del 1:

Hvad er det vi vil arbejde med, udføre, ud at undersøge?

Vi vil gerne bruge massage som et pædagogisk redskab til at skabe tillid, tryghed og udvikling for en bruger med funktionsnedsættelse. Vi vil undersøge hvordan HB reagere på sansestimulering/massage gennem fodmassage. Hvad gør det ved ham og hvilken udvikling og betydning har det for ham på sigt. Hvad er pædagogens rolle i dette samspil, og hvilken betydning har det for HB og for pædagogen selv. Vi vil undersøger pædagogens kropslighed, og hvilken indvirkning på samspillet dette har. Vi vil undersøge HB behov og muligheder for et sundere og bredere liv, gennem massagen og samspillet med pædagogen.

Hvor - i hvilken kontekst? Hvilke rammefaktorer skal tages i betragtning?

Rammefaktorer: Det foregår på bostedet i vante omgivelser. Det er for at brugeren ikke skal forholde sig til nye omgivelser. Derved kan han bredere fokusere på massagen og dens effekt. Her er han tryg. Sansestuen giver ro, med stille musik og udsigt ud over skoven. Han sidder i sin vante lænestol, og Anette sidder foran på en sækkestol. Det er velkendte rammer, der giver ro - genkendelighed - tryghed og tillid.

Hvorfor - hvad er vores ide, begrundelse, mål, intentioner?

Sansestimulering er næring for hjernen ( Eirik Tollefsen). Man får en følelse af at være sammen om noget. Pædagogen viser - jeg vil dig noget godt. Brugeren er noget specielt, og får den fulde opmærksomhed. Brugeren føler sig betydningfuld. Massagen fremmer brugerens kropslighed. Massagen kan smidiggøre brugerens led/muskler. Man kan forebygge sundheden, og fremme sundheden for brugeren. Give livskvalitet og velvære, og lysten til at ville deltage. Gennem relationsdannelsen skabes udviklingen for brugeren.

Hvordan - Didaktiske overvejelser: hvorledes struktureres et forløb/aktivitet med brugergruppen, således at mål og intentioner imødekommes?

Vi har lavet en aftale med afdelingslederen på bostedet. Vi har fået tilladelse til at filme og tage billeder. Vi har fået tilladelse til at ligge det filmede ind på Via.uc. stuedinet, men kun til intern brug. Anette udfører massage forløbet, og Carsten filmer. Liselotte overvære HB´s reaktion og oplevelse. HB vil inden forløbet blive informeret om planerne. Vi håber han vil indvillige og deltage i processen. Anette kontakter ham og viser med håndklædet og olien som en konkret, at nu er der massage. Sammen følges de ud i Sansestuen til stolen, hvor massagen vil blive udført. Carsten vil filme hele forløbet. Musikken bruges som en afslappende effekt som en stimulering af høresansen, men signalerer også start/stop på forløbet. Musikken danner rolige rammer for forløbet. Der er beviste valg af musikken, og dens indflydelser på forløbet og resultatet af dette. Efterfølgende skal han have et gl. vand, for at udskille affaldsstofferne i kroppen som er blevet frigjort under massagen. Det er vigtigt at vi tilbyder ham vandet, da han ikke selv formår at bede om dette. Vi skal søge ham, da han ikke selv formår at søge os. Ellers bliver han indaktiv og deltager ikke på eget initiativ Intentioner - at fremme trivsel og nærvær. At fremme sundheden og forebygge sydomme der på sigt forringer hans liv og livskvalitet. Vi vil i de didaktiske overvejelser hele tiden have for mål at inddrage de enkelte CKF´er som vi har udvalgt at fordybe os i.

Lidt om HB: Vi har ikke så mange informationer om HB, men vi ved at han skal have hjælp til alt personlig pleje og soigenring. Han er ca 80 år. Han kan til tider selv tage tøjet af, men ikke på. Kan bruge pincetgreb til at fange enkelte ting. Kan ikke spise og drikke selv. Ligger udviklingsmæssigt i alderen ????? Vi kan forvente at han har lyst og vilje til at deltage og samarbejde, fordi han som oftes føler velvære - han har prøvet det før. Han elsker musik, og deltager derfor gerne i samspillet. Han vil gerne samarbejde, så længe det kun er massage på fødderne.

Ifølge loven skal man søge tilladelse/samtykke hos HB eller værge, for at udøve pædagogisk massage. Der er forskel lovmæssig, om det er en pædagog i huset det udøver massagen, eller om det er en udefra. Andvendes der pædagogisk massage, bør dette være beskrevet i institutionens virksomhedsplaner eller handleplaner. Massagen skal omfatte de pædagogiske forhold gældende regler for tavshedspligt mm. Som beskrevet i serviceloven § 140 - 141. Pædagogen i huset må gerne massere uden skriftelig tilladdels/samtykke. Modtageren beder selv om massagen og vise med sprog eller tegn ønske herom. Dette tages som udtryk for, at modtagere er kompetent i forbindelse med egne oplevelser, af hvad de har behov for, og det bør imødekommes fra pædagogens side. ( s. 133 - b og db)

Hvilke barrierer, vilkår og forudsætning er der for vores opgave?

Taktilsansen kan være en barriere, for det fulde forløb af massagen. Gensidig tillid og respekt er vigtigt i forløbet. Det er vigtigt at han føling for forløbet - stop - fortsæt -pause. Forarbejdet skal være i orden, så der ikke kommer uforudsete problemer der kan forstyrre forløbet. Vi skal finde roen, guide og fokusere på det som er i centrum. Vi skal ud fra den non - verbale kommunikation læse hvornår, hvorfor og hvordan. Der må ikke være small talk, da dette forstyrre hans koncentration. Ting der ikke må ske: Videokameraet ikke virker. At HB bare ikke vil deltage. At de andre beboer støjer og forstyrre.

Med hvilke resultater vil vores opgave være en succes?

At man kan se at samspillet og massagen funger. At HB har det godt under og efter massagen, og at han fået en god sanselig oplevelse. At der bliver en relationsdannelse, med henblik på udvikling. At pædagogen bliver klogere på massage forløbet, og lærer forskellige tiltag deraf. At pædagogen lære at forstå og arbejde med sin kropslighed under forløbet, At Pædagogens ser HB´s behov og muligheder i samspillet. At HB selv er aktiv deltagende - sætter fødderne frem, jeg vil gerne deltage.

Hvilke særlige udfordringer er der fagligt, viden og færdigheder?

Pædagogen lærer at se det enkelte menneske. At få en forståelse for HB´s behov og læring. Det er en faglig udfordring at arbejde med den taktile skyhed. Hvordan gør man det. Hvorfor og hvilken betydning har det HB? Kan vi skabe relationen, og udvikle på den? Er vi vedholdende nok. Kan vi blive ved på forskellige måder, at komme nærmere målet? Små skridt frem ad, lige så stille og forsigtigt. Sæt ikke målene for store, men realistiske og overkommelige for begge parter. Der skal være genkendelige rammer, men vi skalikke forhåndsbestemme hvad HB kan og vil. Vi skal lytte til og forstå, hvad han gør, og vil. Vi skal sørge for at han får meningsfyldhed, og bliver forstået og hørt. " Jeg har betydning for em . de vil mig noget, på min måde". Vi skal arbejde ud fra HB´s normer og værdier. Han skal have brugerindflydelse og medbestemmelse. Vi tolker og forstår, vi læser - hvad vil HB, hvad vil han ikke.

Vi er så småt i gang med Del 2, og håber på at komme lidt længer inden vejledning mandag.

Stress og sure opstød

Sikke et par dage.

• Har været på job 5 dage i træk, med skiftevis aftenvagt - morgenvagt ( fri kl. 22.00 - møde 06.30)


• Personale og beboer er syge med feber og forkølelse.


• Jeg skal læse ca. 100 sider til tirsdag ( sådan føles det)


• Jeg skal læse om massage, så jeg er lidt forberedt til mandag, hvor vi skal mødes i studiegruppen. Vi har ikke haft mulighed for gruppearbejde endnu, da vi har været ramt af sygdom.


• Jeg er blevet helt gråhåret over den s.... blog jeg har lavet. Kunne simpelthen ikke få den til at funger Har haft fat i livliner - men uden held. Og så lige pludselig i dag lykkedes det. Jeg syntes jeg har prøvet alt, men .....


• Mandag har min mand fødselsdag. Vi skal have hele huset fuld at gæster, så der får jeg nok ikke lavet noget.


• Har lige opdaget at jeg ikke kan stave til ideolog ( Overskriften på bloggen), og jeg kan ikke finde ud af at rette den. Jo jeg fik det rettet ;0)

Jeg tror jeg skal hjem og have en morfar, når jeg har fri - nå nej, jeg skal med sønnen til fodboldstævne i Als :0( Det er først slut i aften, så......

Puh, der fik jeg vist lige luftet ud. Ses Tirsdag.

Paulo Freire - PÆD

Så fik vi godkendt anvendelsen af Paulo Freire i opgaven om pædagogiske tænkere/ideologer. Vi har allerede fundet en masse informationer om ham i bøger og på nettet. Nu skal vi bare i gang med at læse og forstå.

Velkommen

Velkommen til vores nye blog.
Her vil vi i den kommende tid lægge vores viden ind, inden for arbejdet med en pædagogisk tænker/ideolog.
Følgende skal udredes og formidles til klassen:

• hvem er vedkommende, og i hvilken historisk sammenhæng blev tankerne skrevet?


• hvilke hovedsynspunkter formuleres i teksten, og hvilke pædagogiske principper/læringsætninger er centrale?


• hvilke grundlæggende værdier bygger tekstensudsagn på, og hvordan begrundes disse i teksten?


• hvilke samfunds- og menneskesyn kan tolkes ud fra teksten?


• lav en vurdering af den pædagogiske praksis der anbefales igennem teksten, og beskriv hvilke afspejlinger vi kan se i den pædagogiske praksis i dag

Til fremlæggelse skal vi tænke på indhold såvel som formidlingsform.

I den nærmeste tid vil vi læse i bogen - Pædagogiske Tænkere, redigeret af Ulla Liberg .

Herefter vil vi vælge en pædagogisk tænker som vi vil skrive om.

Med venlig hilsen

Anette Jensen
Carsten Brand
Liselotte Darum