teorier - SKB

Her er en lille forklaring på nogle teoretiske begreber, som Mette underviste i, i dag.

Boldbasis: I de fleste af de "traditionelle" boldspil, som f.eks. håndbold, fodbold, volleyball og basketball, er en række fælleselementer eller basisfærdigheder der gør sig gældende i alle disse boldspil. Det kan godt være, at måden at bruge elementerne på, er forskellige fra spil til spil, men de fleste boldspil har en hel del til fælles. Hvis man forestiller sig, at man tager hovedtrækkene af alle disse boldspil-basiselementer ender man med boldbasis. Hensigten med boldbasis er at udvikle spillernes fortrolighed med bolde i al almindelighed og give dem en mulighed for at forstå de fælles taktiske, tekniske, psykiske og sociale kvaliteter der er i alle boldspil. Hermed kan de overføre disse fra den ene aktivitet til den anden. Er du minitræner er boldbasis en absolut nødvendighed. Både som grundtræning og som leg (det sociale element), men også som et redskab til at udvikle spillernes taktiske og tekniske evner. I boldbasis har du som træner også en mulighed for at udvikle din egen viden om boldspil i al almindelighed. Mange boldlege, som har sit udspring i boldbasis, er fantastisk gode til træning, koordination og kreativitet ligesom de altid er sjove!

Kontrafaktiske pædagogik: Thomas Ziehes beskriver begrebet kontrafaktisk med, "Det indebærer, at fokus skal være på det, man ikke lærer "af sig selv" i virkeligheden og om virkeligheden". Ligeledes hvad der ikke ligger lige for hånden, og det som vækker til refleksive brud. Det betyder at pædagogen skal være kontrafaktisk. Man skal ikke lave det man plejer, man skal prøve noget nyt og anderledes. Man skal bruge sin fantasi og skabe udvikling, for krop og sjæl. Eleven vil ofte have brug for at markere sig sportslig, og derfor oplever mange, at deres medbragte bolderfaring i første omgang ikke bliver udfoldet. Men elevens erfaringer kommer så til sin ret i de nye udfordringssituationer, når de begynder at arbejde med bold som en studieopgave. Indholdet må ikke blive tilfældigt, men være relevant for bearbejdningen Indholdet skal være objektivt og subjektiv relevant. Det drejer sig om at rejse tvivl om og stimulere fantasien i forhold til det, man allerede har gennem socialisation Så i boldundervisningene er det en målsætning at kunne gennemskue og udfordre denne overensstemmelse.

Spilhjulet: Du kan bruge spilhjulet til at udvikle og tilpasse spillet, så det passer lige præcis til dig og dit team. Alle hold skal lære noget. Både de dygtige og de dårlige. Og det gør de ikke hvis de ikke udfordres tilpas. Man bliver ikke dygtig af aldrig at få bolden. Og man bliver heller ikke dygtig af for små udfordringer. Det handler om holdning. Vil man vil træne spillere, så de bliver et godt hold? Så må man samarbejde med spillerne om at forme spillet, så det passer netop til de mennesker, med deres styrker og svagheder. Hvis fløjen har svært ved at gribe bolden, må man undersøge hvordan hun gerne vil have bolden afleveret. Både boldholderen og den der skal gribe, må gøre deres bedst for at bolden bliver grebet. Spilhjulet som metode, er en effektiv måde at på at udvikle og tilpasse spillet.

Laban, den bandit ;0) - SKB

Den Slovakisk danseteoretiker og koreograf Rudolf Laban ( 1879 - 1958) udviklede en dansepædagogik som skulle fremme bevægelserens evne til at sætte udtryk og bevægelse på sit indre liv.
Laban ænskede at den enkelte skulle blive i stand til at opfatte, værdsætte og erkende sin krop med dens muligheder og begrænsninger.
Bevægelserne ses dermed som værende forbundet med danserens følelsesliv, personlighed og temperament og kulturelle tilhørsforhold.
Laban er ophavsmanden for konceptet BESS:

• Body kategorien: Her tager man udgangspunkt i de grundlæggende bevægelsesmønstre : rulle, krybe, kravle, gå, løbe, kaste, gribe og hoppe. Det er også vigtigt at kunne orientere sig i et rum og sætte bevægelser sammen.


• Effort kategorien: Tager udgangspunkt i rum, tid, vægt og flow.


• Space kategorien: Her er der tale om det personlige rum, hvor man kan bevæge sig i det laveste, det mellemste og højeste niveau. Man kan endvidere bevæge sig i tre plan : det horisontale, det vertikale og sigittale plan.


• Sharp: Her er det kroppens form der er i fokus. Den kan være lang, smal, lille, stor, rund, bred osv. Her arbejder man også med relationen til andre mennesker. I relationene kan man forme hinanden, arbejde over hinanden, arbejde under hinanden, og man kan arbejde på og med hinanden.

Alle disse teorier var i spil, da vi havde SKB i Kirken sammen med Mette. Vi lavede danse serier, forestillinger med kropssproget i fokus og breakdance. Vi var omkring alle kategorierne fra Labans BESS. Kroppen blev brugt og sveden sprang frem, men det var rigtig sjovt og lærerigt. Det giver ideer til evt. kropslig udfoldelse. Hvad er det man skal huske og hvorfor. Jeg tror Laban vil blive husket, som en sjov lille event i K1.

Kropsskema

Kropsskemaet er inden for en psykologisk og filosofisk tradition betegnelsen for kroppens sub-personlige, ikke-bevidste og anonyme fingeren i verden. Ved skema forstås ikke en idé eller repræsentation af kroppen, men en taktisk handle viden om kroppens aktuelle og mulige position i det levede rum. Det er kropsskemaet, der styrer os gennem haven med dens forhindringer samtidig med, at vi ubesværet kan tale med vores ledsager om gårsdagens hændelser. Kropsskemaet er vores tavse viden om kroppen som en funktionel, virksom helhed rettet mod og ind af den omverden, det er taktisk greb om.
Vi ved, hvor vores lemmer er og deres indbyrdes placering og kender deres funktionelle værdi, uden at vi behøver at kigge efter dem eller indgå i reflekterede overvejelser herom.
Kroppen er ikke udstykket i et objektivt rum, men oplevet med reference til den måde, hvorpå den som en funktionel helhed indgår i specifikke projekter i omverdenen.
Kropsskemaet er samtidig dynamisk derved, at når man lærer noget nyt, eksempelvis en kompleks sensomotorisk aktivitet som at gå, udvides skemaet sammen med ens taktiske viden eller mulighedsfelt.
Kropsskemaet må opstå i et samspil mellem synssansen, stillingssansen og berøringssansen samt motoriken.
I denne sammenhæng er det vigtigt at understrege forskellen mellem kropsskemaet og det såkaldte kropsbillede. Kropsbilledet refererer til subjektets oplevelse af sin egen krop samt hendes konceptuelle (herunder mytologiske og/eller videnskabelige viden) og emotionelle holdning til sin egen krop.

Med kroppen i centrum

Begrebet kropsbillede/kropslighed (body image) står for den bevidste opmærksomhed på ens egen krop og individets eget billede af sin krop.
I vores daglige liv lægger vi ikke særligt meget mærke til vores kropsbilled, medmindre vi arbejder med vores kropsbillede, som fx inden for fitnesskulturen og bodybuilding, eller når kroppen tilkendegive sig i vores bevidsthed på grund af sygdom, markante kropslige forandringer eller ekstreme kropslige oplevelser såsom smerte eller træthed ( Leder 1990)
Kropslige oplevelser tager deres udgangspunkt i vores sanseorganer ( syns-, høre-, smags-, og lugtesans) , i vores berøringssans, i vores kinetiske sansning, og i vores vestibularapparat (balancesans).
Kropslig aktiviteter kan have en positiv indvirkning og pædagogen kan opleve større sikkerhed i sit bevægelses- og handlemønster. Denne stærke sikkerhed vil kunne overføres til andre livssituationer og vil dermed være med til at styrke pædagogens selvtillid. Fysisk aktivitet vil være med til at styrke udviklingen af kropsbilledet, og den stigende viden og opmærksomhed i forhold til egenkroppen vil have en positiv indflydelse på ens livskvalitet. Kropsbillede er med til at udvikle balance mellem pædagogen og omverdenen.

Liselotte´s forforståelse - SKB

For mange år siden var jeg med i et Marta Meo forløb. Vi filmede en situation med en ung beboer, i samspil med en pædagog. Pædagogen så filmen og indså, at hun slet ikke så, hørte eller lyttede til hvad den unge man fortalte hende, hverken kropslig eller nonverbal. Situationen kunne nemt havde udviklet sig til en voldelig handling.
Efter den episode har jeg været meget opmærksom på min kropsholdning, og de ting jeg sige og gør. Jeg er også meget opmærksom på borgerens adfærd, og om jeg ser og tolker rigtig. Men hvem siger, hvad der er rigtig? Hvem siger, hvad der er normalt? Tolker jeg ud fra hvad jeg lige har lyst til den dag, eller er det ud fra hvad jeg ved han plejer at ville?
På Sødisbakke arbejder vi efter en pædagogiske filosofi der hedder Gentle Teaching. GT er en pædagogisk metodeudvikling der sigter på udvikling af ligeværdige personlige relationer mellem pædagogen og borgeren. Her handler det også om at tørre smide hæmningerne og møde borgeren i et samspil på beboeres niveau. Her er det vigtigt at pædagogen ikke står på sidelinjen og ser på, men er aktiv deltagenede med hele sin kropslighed, ved at gå forrest. Dette kan ofte medføre, at man er nød til at smide hæmningerne, og at man kommer ud i situationer hvor man kan føle sig utryg. Magter jeg det?
Efter SKB opgave og forløb håber jeg på, at blive helt klar på om de signaler jeg udsender, er ok, og om de bliver tolket rigtigt. Formår jeg gemmen min kropslighed og de ting jeg siger og gør, at skabe udvikling livskvalitet og livsglæde for borgeren? Er der ting jeg skal ændre, eller skal jeg bare fortsætte?
Jeg har oplevet institutionaliseringen, med indførsel af Lov om socialservice, og har fulgt udviklingen med medbestemmelse og brugerindflydelse. Det har ikke kun været en udvikling for borgeren men også for personalet. Formår jeg at følge den udvikling, eller står jeg stille. Hele tiden kommer der ændringer og udvikling i det pædagogiske arbejde. Følger jeg bare kulturen, eller formår jeg at stoppe om og se på hvad beboeren vil? Er jeg for lang fremme i skoen, med henblik på samspillet, er jeg for meget?

annettes Forforståelse af mit kropssprog. skb

Annette
Jeg har, hvad jeg selv mener et åben kropssprog i forhold til mit arbejde, med voksen med funktionsnedsættelse. Prøver at være observerende og reflekterende i de ting jeg gør i og overfor disse mennesker. Bruger mig selv som redskab. Ser dem i øjnene og være lyttende og fortæller hvem jeg er (Annette), prøve at tolker deres kropssprog. Så er spørgsmålet ….. gør jeg så det jeg tror jeg gør. Når jeg har set det forløb med massage, som jeg har været deltagende i, kan jeg se hvad det jeg gør lige i den situation.

Pædagogens kropslighed - SKB

"Mennesket både er kroppen og har kroppen. Man er kroppen i oplevelse og handling, når man mærker sig selv, og når man udtrykker sig. Man har en krop i tanken og i sproget - når man ser på sig selv udefra, som i et spejl, og når man vurderer sig selv i tanke og ord. Det man ser udefra, skal helst være identisk med det, man mærker."(bagsiden)


Det er ikke ligegyldigt hvordan man bevæger sig. Den måde man gør med kroppen, bliver til vores kropsopfattelse og derved vores selvopfattelse. Den holdning vi har til vores krop og bevægelse, bevidst eller ubevidst får konsekvenser for vores handlinger, også når vi modtager eller giver tilbud om en aktivitet.

Vi har planlagt et forløb med pædagogiske massage og musisk sansestimulering, af voksne med funktionsnedsættelse. Vi vil besøge borgerne på deres bosted, hvor vi vil video dokumentere pædagogens kroplighed, i samspil med borgeren. Vi vil undersøge om vi kan forstå den enkeltes borge, og om vi er lydhøre over for signaler som denne måtte sende. Er vi nærværende, lydhør og til stede i situationen.

Kroppen har en tavs viden, som er opstået gennem tidligere erfaringer og læring og den styre den største del af vores almindelige bevægelser. Da man ikke kan være bevidst om sine handlinger hele tiden, må de sidde på rygmarven ( 157 ). Man skal være bevidst om at kroppen er et kommunikationsredskab. 7 % af kommunikationen kommer fra ord - 38% fra stemmenføring og 55% fra kropssprog.

Det er vigtig for pædagogens kropssprog at vise rummelighed, lydhørhed og møde den enkelte hvor denne er. Vi skal gennem vores kropssprog og stemningen, vise entusiasme for samspillet, så vil det smitte af på borgeren og gøre dem nysgerrig og muligvis få dem til at deltage i aktiviteten. Kroppen husker både gode og dårlige oplevelser.